Planeten under havet

Forside til Planeten under havet 3.

Planeten er ny serie, som vi selv har fortalt og tegnet.



Vi har netop afsluttet vores arbejde med at skrive og tegne en ny serie, der hedder Planeten under havet, og som senere i år bliver udgivet af forlaget Tellerup. Det er en letlæsningsbog til indskolingen. Vi er stolte af vores arbejde med bogen, og vi vil i den kommende tid dele illustrationer og vores arbejdsproces med jer.

Kort sagt besluttede jeg (Silja,), at jeg ville skrive en historie om havfruer. Det var et problem. For trods min livslange forkærlighed for havfruer, så er jeg pinefuldt bevidst om, at de fleste havfruehistorier enten handler om en havfrue, der vil på land, eller om et menneske, der bliver til en havfrue. Altid et element af transformation fra den ene til den anden, og altid om en periode, der foregår på land.

Som barn kedede jeg mig over landdelen af havfruehistorier. Jeg ser eller læser denne type historier, fordi jeg vil med under havet og på eventyr dernede! Hvorfor er vi hele tiden på land?!

Efter at have besluttet at NU skulle det være - vi skulle lave en havfruebog - lagde jeg hovedet i blød og prøvede at finde en historie, der kunne udspille sig væk fra land. Det var dér, at ideen om ubåden kom ind og senere, at verden var sunket i havet. Hvis der slet ikke ER noget land, så kan fortællingen heller ikke foregå på land! Genialt!

Og sådan blev Adam og hans lille familie skabt. Faktisk blev de skabt og formet så meget, at havfruen på et tidspunkt helt gled ud af historien. Heldigvis kom hun tilbage igen, og selvom hun optræder perifert i de første tre bøger, så har jeg masser af i ideer, til hvordan historien i stigende grad kommer til at handle om hende og Adams venskab, hvis vi skriver flere bøger i serien (hvilket vi meget gerne vil!).

Silja

Forrige
Forrige

Tanker om Karakterdesigns