Tanker om Karakterdesigns

Da vi arbejdede på Planeten under havet, diskuterede vi, hvordan verdenen og karaktererne skulle se ud. Jeg var ansvarlig for karakterdesignet og havde for nylig set Genndy Tartakovsky’s Primal, en næsten ordløs animationsserie på Adult Swim. Serien handler om hulemanden Spear og hans ven, t-rexen Fang, og deres mange eventyr i en mærkelig, forhistorisk verden fyldt med dinosaurer, monstre og mennesker, der kæmper for overlevelse.

Stilen i Primal fangede mig med det samme. En ting var den rige og levende farvepalette. Noget andet var den kunstneriske stil, der ved første øjekast kunne virke enkel, men i virkeligheden var et mesterstudie i detaljer, vægt og form.

Især designet af menneskekaraktererne fascinerede mig, og jeg elskede, hvor varierede de var. Jeg vidste, at jeg ville eksperimentere med denne stil, og Planeten under havet var det perfekte sted at afprøve en ny retning for mit designarbejde.

Jeg har altid elsket at lege med stil. Det holder mig skarp som håndværker og giver mig mulighed for at tilpasse mit udtryk til den historie, vi arbejder på. Planeten under havet skulle skille sig ud fra mine tidligere projekter, og mens jeg studerede karakterdesigns i Primal, var der især én detalje, der fangede min opmærksomhed: Mange af karakterernes ansigtstræk var presset sammen midt i ansigtet i stedet for at være jævnt fordelt, som vi normalt ser med de fleste andre stilarter.

Ovenfor ses et par eksempler på stilarter, der er meget udbredte og populære i dag. De har alle én ting til fælles: ansigtet er fyldt ud med store, udtryksfulde øjne, der optager en stor del af pladsen.

I Primal findes der karakterer med lignende ansigtstræk, men der er også figurer som disse:

Her ser vi ansigter, hvor deres øjne, næse og mund er presset sammen midt i ansigtet, hvilket efterlader høje pander og lange hager.

Jeg baserede karaktererne i Planeten under havet på nogle af karaktererne fra Primal.

Far var inspireret af Charles fra episoden The Primal Theory. Jeg designede ham som en kæmpe af en mand – alt for stor til de gængse jumpsuits og dykkerdragter, der er tilgængelige. Derfor har hans dragt flere lapper og forlængelser, så den bedre kan passe ham. Far har været dykker og jæger hele sit liv og har ar, der viser det.

Mor var baseret på Rikka fra episoden The Red Mist. Jeg ville have, at mor skulle være af asiatisk afstamning og være en lille, varm, men også kompetent person. Jeg klædte hende i blåt for at få hende til at skille sig ud fra resten af familien – hun er kaptajn på ubåden og har en højere rang end de andre.

Når jeg designer karakterer, kan jeg godt lide at starte med forældrene og bruge dem som referencepunkt for deres børn. Adam er ingen undtagelse. Jeg brugte hans forældres træk til at forme hans ansigt: fars øjenbryn og hår, mors næse og rødmende kinder.

Men da jeg også ville holde mig tro mod Primal, undersøgte jeg de forskellige børn i serien og besluttede mig for at bruge drengen fra episoden The Red Mist som en vejledning til proportionerne.

Jeg ønskede, at Adam skulle bære de tre primærfarver for at gøre ham genkendelig som hovedpersonen. Hans røde tørklæde adskiller ham fra resten af gruppen, mens det mørkeblå og gule forbinder ham med dem. Det gule forklares i selve historien som den standardfarve, besætningsmedlemmerne bærer, men det er også en subtil markør for, hvor meget Adam ser op til sin far – og hvordan han snart vil være nødt til at tage over, når hans far ikke længere kan forsørge familien.

De gule dragter, det brune hår, de firkantede sorte øjenbryn og det skæve smil – jeg ville sikre mig, at lighederne var tydelige og stærke. En underliggende detalje er farens enorme størrelse, som en visuel metafor de for de store sko, Adam skal udfylde. Hvis vi får mulighed for at udforske dette univers mere, vil jeg gerne dykke dybere ned i familiens frygt for, at Adam vokser. De frygter især, at han bliver lige så stor som sin far, fordi verden ikke er bygget til store mennesker.

På selve ubåden er de fleste dragter slidte og hullede, og det bliver sværere og sværere at finde nye i de forsyningsbunkere, der ligger på havbunden. Alt er allerede blevet plyndret af desperate mennesker før dem.

Adam er stadig for ung til at forstå den frygt og sorg, hans familie bærer. Han bliver opdraget til at overleve i en verden, hvor der ikke er noget tilbage til ham. Ingen forsyninger, ingen selskab, intet. Når Lars, morog far ikke længere er her, vil han skulle være kaptajn, mekaniker, forsørger og navigatør – helt alene.

Når det kommer til Lars, designede jeg ham til at stå i kontrast til resten af familien, da det ikke er bekræftet, at han er beslægtet med nogen af dem. Jeg ved stadig ikke præcis, hvad hans relation til familien er – men det er netop det, der gør det sjovt at skrive historier. Svaret vil før eller siden dukke op, hvis man fortsætter med at udforske.

Jeg har dog en følelse af, at han og mor har en tæt fortid sammen. Måske har han opfostret hende, og derfor har jeg givet dem nogle designmæssige ligheder for at afspejle dette særlige bånd. De har de samme sko, en lysere hudtone sammenlignet med far og Adam, og begge bærer tykke, uldne rullekravesweatre.

Jeg besluttede mig for at give Lars et udtryk, der blander en gammel sømand med en vagabond. Lars har set alt, oplevet alt – og det kan ses på hans krop og tøj. Han er den, der går rundt i de mest slidte og lappede klæder. Jeg ville have ham til at være den type gamle mand, der konstant ofrer sig selv for andres skyld. Derfor har han altid givet de bedste sweatre, dragter, udstyr og andre nødvendigheder videre til andre.

Min makker Thomas fik faktisk idéen om, at Lars skulle sove på en gammel madras i stedet for at bruge en af de indbyggede køjer i ubåden. Lars ønsker at give forældrene privatliv og sørge for, at Adam har sit eget rum.

Lars bruger et gammelt jernrør som stok og bærer en masse sjove små emblemer fra en tid, hvor menneskeheden stadig var organiseret og forenet – en tid, hvor folk fik mærker for forskellige færdigheder og discipliner.

Farvevalget var en vigtig del af designprocessen. Jeg ville oprindeligt have, at mor var den eneste i en anden farve end gul, men det gjorde helheden for flad. Derfor måtte jeg finde en årsag i verdenen på, hvorfor mor og Lars har andre farver end Adam og far, der bærer gule jumpsuits.

I en ideel ubådsbesætning ville de fleste have gule jumpsuits, men der ville også være enkelte andre farver: blå til kaptajnen, rød til vedligeholdelsesteamet og grøn til navigatører og næstkommanderende.

Da mor både er kaptajn og står for vedligeholdelse, er der ingen i rød dragt ombord. Lars fungerer både som navigatør og næstkommanderende, hvilket er grunden til, at han bærer grøn.

Havfruen var løst baseret på dette barn fra slutningen af Primal-serien:

Mest af alt lod jeg mig dog inspirere af tripod spiderfish, når de er i larvestadiet:

Jeg ønskede, at havfruen skulle fremstå æterisk, fremmedartet, smuk – men også urovækkende.

I de tre nuværende bøger spiller havfruen en mindre rolle, hvor hun virker mere som en drøm end noget virkeligt. Men hvis vi fortsætter serien, vil jeg gerne give hende en langt større betydning i historien.

Det var alt for nu!

Vi læses ved!

Silja